Praktikant søges til online marketing-stilling i en spændende iværksættervirksomhed – start efterår

Banker dit hjerte for online markedsføring? Er du digital helt ind til benet? Og har lyst til at blive en del af en iværksættervirksomhed i rivende udvikling? Så er det måske dig, vi søger til et spændende praktikforløb i Aalborg.

EmilNissen.dk søger lige nu en dygtig marketinghaj til nyoprettede praktikantstilling, hvor online markedsføring, kampagneopsætning, content creation og frihed under ansvar udgør rammen for et lærerigt forløb. Du vil blive en del af et ungt og engageret team, der hjælper kunders forretninger til nye højder med online markedsføring, der giver resultater.

Dine arbejdsopgaver kommer hele vejen rundt omkring opsætning og drift af vores online markedsføringsaktiviteter og vil bl.a. bestå af:

1.     Eksekvering af online markedsføringsstrategier

2.     Opsætning af kampagner på Facebook, Instagram og Google

3.     Målgruppe- og konkurrentanalyser

4.     Content creation i form af tekster, billeder og videoer (Erfaring hermed er en fordel)

5.     Vedligeholdelse og optimering af kunders markedsføring

6.     Ad hoc-opgaver – stort som småt, der løbende skal løses

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Den rette kandidat brænder for at komme med på vores iværksætterrejse med alt, hvad det indebærer. Du vil få det overordnede ansvar for vores online-markedsføring og bliver kundernes tætte samarbejdspartner. Du skal derfor have en god, overordnet forståelse for online-markedsføring og samtidig have lyst til at investere tid i at lære og blive specialist hos os.

Om dig

1.     Du brænder for at arbejde med digital markedsføring

2.     Du har lyst til at indgå i en virksomhed i udvikling og afprøve egne idéer  

3.     Du tænker kreativt og er stærk i tekster, billeder og video – og har gerne erfaring med redigering af billeder og videoer

4.     Du har teknisk flair og forståelse for data

Virksomheden

EmilNissen.dk er et marketingfirma med kontor i iværksættermiljøet GrowALL, der består af et lille team. Vi er i rivende udvikling og kan derfor tilbyde en praktikant en unik mulighed for at sætte sit præg på deres praktikforløb, på virksomheden og på kundernes fremtidige marketingrejse. 

Manden bag er den unge og nyuddannede Emil Nissen, hvis mål med virksomheden er at skabe et dynamisk og motiveret miljø af dygtige fagfolk med det fælles mål at gøre en digital forskel for små og mellemstore virksomheder.

Virksomhedens vækst bygger på værdierne: 

1.     Høj faglighed

2.     En proaktiv tilgang – løbende sparring med kunderne, så de føler en ekstra værdi af samarbejdet

3.     Troværdighed

4.     Gennemskuelige løsninger

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning allerede i dag og send den til kontakt@emilnissen.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!