Hvordan laver du en god landingsside?

Kategori

Læsetid

Sidst opdateret

Indholdsfortegnelse

I denne blog-post vil jeg forklare om landingssider, og hvorfor det netop er så vigtigt at have en god landingsside. Dette er et af de parametre hvor jeg kan gøre en særligt stor forskel for mine kunder. Igennem blog-posten kommer jeg igennem alt fra A-Z så du er godt klædt på til at skulle lave din landingsside. Jeg tilbyder dig også skabeloner som du kan benytte ved blot at ændre felterne. Du kan downloade skabeloner nederst.

Så sidder du og gerne vil øge din Google Ads performance markant med lavere klikpriser og bedre placeringer? Vil du gerne konvertere en meget større del af dine besøgende til kunder? Ønsker du at skaffe flere og relevante tilmeldinger til dit nyhedsbrev? Så er du kommet det helt rette sted hen! Jeg håber at du vil nyde denne blog-post.

Hvad er en landingsside?

  • Det er en side som du leder dine kunder hen på. Det kan f.eks. være efter at de har set en annonce og herefter trykket sig videre.
  • En landingsside har ét bestemt konverteringsmål. Det kan f.eks. være at du gerne vil have folk til at udfylde en kontaktformular eller trykke sig videre rundt på din side. Det kommer vi tilbage til senere.
  • En landingsside skal kunne fungere uafhængigt af resten af din side. Hvilke typer landingssider er der?Jeg har valgt at tage udgangspunkt i 2 af de mest essentielle landingssider, nemlig Lead Gen og Click Through.

• Lead Gen

Lead Gen ligger lidt i navnet, og det er præcist dét som er formålet med din landingsside her. Målet er nemlig at du gerne vil have en konvertering når en person kommer ind på din side. Det kan være at du gerne vil have personer til at udfylde en kontaktformular, ringe dig op eller sende en e-mail1.

• Click Through

Anderledes er det med “Click Through”. Her er formålet et andet, og det bruges ofte af virksomheder der sælger mere komplekse ydelser eller services. Formålet er at få folk til at trykke sig videre inde på landingssiden. Et eksempel kan være at du sælger uddannelser til 30.000,- og godt ved at en person ikke bare kontakter dig med det samme. Her vil det i stedet give mening at have fokus på at få personen til at trykke sig videre, f.eks. ind på: Opstartsdato på uddannelsen.

Hvad er fordelene ved at bruge en landingsside til f.eks. dine annoncer?

  • En anden fordel er at du kan gøre købsoplevelsen meget overskuelig for brugerne. Når de ser en annonce på Facebook eller Google, skal budskabet som du kommunikerer gerne være det samme som den landingsside du viser dem. Dermed forkorter du vejen fra annonce til konvertering, og det vil du gerne, ikke?
  • En fordel er at du hurtigt leder folk ind på det som de helt konkret har trykket sig videre på. At gå fra A til B er altså meget nemmere, end hvis du blot fik dem ind på din hjemmesides forside. Her kan de risikere at skulle navigere rundt i lang tid før de finder det som de søger efter.Tips til hvad du altid skal have fokus på:

Den røde tråd er altafgørende på din landingsside – Men hvad er vigtigt?

  • At budskabet matcher det som du har ledt kunderne igennem. Her menes der at når du laver en annonce med et bestemt budskab, så skal din landingsside matche det samme budget. Forestil dig at du ser en annonce der promoverer et udsalg hvor du sparer 50%, og at du så kommer ind på en side hvor der intet udsalg er – hvad gør du? Du går væk, og det samme gør dine kunder.
  • At der er et visuelt match. Ligesom det er vigtigt at budskabet er det samme, er det også vigtigt at de visuelle elementer du bruger i din annoncering, også matcher din landingsside. Det handler hele tiden om at gøre det nemt for brugeren at tænke ”Okay nu er jeg det rigtige sted”.
  • Logisk rækkefølge er også meget relevant. Det er vigtigt at din hjemmeside er opstillet så det hele er i en logisk rækkefølge.Hvordan laver du en landingsside der er målrettet, relevant og overskuelig?
  • Fjern alt unødvendigt! Det er vigtigt at din side står så skarpt som overhovedet muligt. Fjern links og andre elementer som ikke har noget at gøre med det som du faktisk prøver at sælge. Jeg vil helt klart som minimum anbefale at du fjerner menuen.
  • Vælg kun den vigtigste information! Det er meget vigtigt at du tænker over den information du gerne vil kommunikere. Hvad er vigtigt? Der er ikke noget facit for antal ord der fungerer ”bedst”. Jeg vil anbefale at du bruger så mange ord der giver mening og værdi for den som besøger din side. Svar på følgende: Hvem kommunikerer du med? Hvad vil du have dem til at gøre? Hvor kommer trafikken fra?

6 ting der skal indgå på din landingsside:

  • Overskrift – Din overskrift skal være den samme som den du har i din annonce. Men hvordan skriver du en god overskrift? Prøv at sætte ord ind i disse sætninger, så har du gode forslag til overskrifter:1. [Gør noget svært] på [kort tid] uden [problem]
    Eksempel: Lær at lave din egen hjemmeside på få timer uden brug af kodning.

    2. [Gør noget svært] på [kort tid] og få [noget vigtigt]
    Eksempel: Lær at sælge på få timer og få flere kunder i din forretning.

    3. Undgå [noget frustrerende] ved at [gøre noget svært] på [kort tid] med [produkt] Eksempel: Undgå at tabe kunder ved at lave relevante landingssider på få timer med dit produkts kernefunktioner.

  • Billeder/video – Dette skaber visuelt match (også i sammenhæng med din annonce). Jeg anbefaler især videoer fordi de hurtigt kan forklare komplekse ting.
  • Features/fordele – Kan sættes i bullet points. De omhandler kort opsummeret det som giver brugerne værdi når de kommer ind på landingssiden. De skal give hurtige svar til brugerne, så de inden for 5 sekunder har en idé om hvad du tilbyder/sælger.
  • Troværdighed – Dette kan øges ved hjælp af f.eks. udtalelser, tal og statistik. Disse gør indholdet på siden mere pålideligt. Du skal have fokus på at besvare spørgsmål, bekymringer og indsigelser. Det kan være små facts om det du tilbyder, social proof eller andet troværdighedsskabende.
  • Forventningsafstemning – Det er vigtigt at forklare de personer som kommer ind på din landingsside, hvad der rent faktisk forventes af kunden. Det kan f.eks. være at du ringer dem op. Hvem, hvad, hvor, hvornår og hvor meget? Lad os tage din kontaktformular som eksempel. Skriv gerne ved siden af denne hvad der sker når brugeren signer up. De fleste informerer først om dette efter at kontaktformularen er udfyldt, men det er dårlig forventningsafstemning. Dine kunder vil meget gerne vide hvad der sker, når de laver en handling.
  • Call-to-action – Denne del er meget vigtigt! Det er her du skal få brugeren til at klikke. Det betyder kort sagt at du får brugeren til at tage action på en vis handling. Med en call-to-action skal du lave teksten ud fra hvad det er brugeren får ud af at trykke på den. Så glem alt om ”Send” eller ”Kontakt os” – Skriv i stedet ”Ring mig op”, ”Lad mig komme i gang” eller ”Jeg vil gerne kontaktes”.

Design – Hvad skal du have fokus på?

  • Jeg vil altid anbefale at du starter med teksten før du begynder at designe din landingsside. Teksten er rugbrødet, og derudfra bygger du landingssiden.

    Det første som er vigtigt, er at have fokus på visuelt hierarki og at du kan svare på spørgsmålet “Hvor skal jeg kigge hen?” Hvis du intet hierarki har, så vil det hele bare stå ud i et, og det sælger ikke særligt godt. Det skal være nemt for øjet at komme igennem siden, og brugerne skal hurtigt ledes hen til den information du skriver om.

    1. Giv de relevante knapper en farve som brugerne får øje på, så de kan skelne disse fra irrelevante knapper. Du skal altid tænke på at det skal være en rolig oplevelse når folk besøger din side.
    2. Lav det element som er vigtigst størst. Det kan f.eks. være ikoner der forklarer USP’er, logoer fra kunder du har eller overskriften. Primære elementer = store. Sekundære elementer = mindre. Tertiære elementer = små.
    3. Lav god plads så du får fremhævet alle elementerne, så bliver siden meget mere rolig. Du skal hele tiden tænkte at det skal være brugervenligt og intuitivt. Det er bedre at lave siden længere, hvis det er nødvendigt for at den bliver mere rolig og at man kan guide brugeren.
    4. Brug fontstørrelser der er til at se. Jeg plejer selv at tage udgangspunkt i følgende: Primær overskrift: 40px. Sektionsoverskrift – 24px. Brødtekst – 16px. Det er blot anbefalinger, og skal give dig en indikation om at det er okay at lave store tekster som folk kan se.
    5. Brug en font uden “fødder”. Her menes der at du skal bruge en font der er let læselig. Det kan f.eks. være Arial.
    6. Brug kontrastfarver, især på dine CTA. Hvis du f.eks. har en blå baggrund, kan du med fordel bruge orange som kontrastfarve. Det skal være en farve som træder frem.
    7. Brug pejlemærker for at lede kunden rundt. Det er en god idé at have pile der leder kunden rundt på siden. Det kan også være andre visuelle pejlemærker.
    8. Din kontaktformular skal kunne fungere uafhængigt af din landingsside. Når man ser din formular, så skal man altså kunne vide hvad formålet med landingssiden er. Det kan f.eks. være at du på landingssiden taler om at man kan downloade en gratis e- bog. Dette skal du så også kommunikere i kontaktformularen, ellers vil det virke misvisende.
      Hvordan kommer du i gang?

      For at komme i gang vil jeg helt klart anbefale dig at bruge en 3. parts software til det. Jeg bruger selv Unbounce som er meget brugervenligt og intuitivt. Unbounce fungerer også sammen med WordPress, og kan integreres på ét enkelt klik. De har 14 dages gratis prøveperiode hvor du kan bruge deres software, og det vil jeg stærkt anbefale at du gør.

Shopping Basket

Se min gratis demo på 17 minutter, hvor jeg gennemgår hvad, der skal til for, at du får succes som marketingkonsulent med Facebook Ads.

Ved tilmelding accepterer du at modtage e-mails med viden om Facebook-annoncering. Jeg sender kun e-mails, som jeg selv ville ønske at modtage, og du kan altid afmelde igen.