
Bag Facebook er der altid gang i en auktion, der definerer hvad du betaler pr. 1000 eksponeringer. Kender du ikke til hvordan du betaler på Facebook, så vil jeg anbefale, at du læser mit indlæg omkring det her. Læs også Facebooks egen definiton.
Auktionen på Facebook er vigtig at kende til, for når du kender den, har du markant større chancer for at få succes med platformen. I det her indlæg kommer jeg ind på hvordan auktionen fungerer, og hvordan du vinder auktionen.
Men hvordan fungerer auktionen på Facebook?
Auktionen er delt ind i primært 3 led, som du kan se her:
Advertiser bid: Det som du er villig til at betale
Estimated Action rates: Estimerede hændelser baseret på tidligere data/historik
User Value: Din samlede kvalitetsscore

Baseret på de 3 led, så får du en “Total value”, hvor den annonce med den højeste værdi får den bedste pris i auktionen. Det kan være du får plads nr. 2 og dermed betaler 80 kr. pr. 1000 eksponeringer, hvorimod plads nr. 1 kun betaler 50 kr. Der kan altså være en kæmpe forskel i prisen, og derfor er det vigtigt at kende til hver enkelt at de forskellige led i auktionen.
Alle tallene og din samlede score, er ikke noget, som du kan finde nogen steder. Det ligger inde bag maskinen, og derfor er det vigtigt hele tiden at tænke det ind i din opsætning, når du sætter kampagner op.
Men lad os gennemgå de 3 led:
Advertiser bid:
Det første led er “Advertiser bid”. Det er her, hvor du bestemmer dit budget, og hvor mange penge du vil bruge i auktionen. Desto højere budget, desto bedre placering. Men rolig – det er ikke kun et spørgsmål om at bruge mange penge.
Estimated Action rated:
Oversat til dansk: Estimerede hændelser baseret på tidligere data/historik. Dette kræver nok en forklaring. Facebook kigger historisk set på alt den data, som du har opsamlet. Igen skal du huske på, at data er lig med viden, og desto mere viden du har på din konto, desto nemmere bliver det for Facebook at ramme dine potentielle kunder.
Lad os tage et eksempel. En garnshop er helt nystartet, og starter nogle annoncer på Facebook. En anden garnshop har været i gang i 10 år, og starter identiske annoncer. Hvem får de bedste resultater hurtigst? Det gør garnshoppen, der har været i gang i 10 år, fordi de har en masse data liggende på deres annoncekonto, som Facebook tager udgangspunkt i.
Så et rigtig godt tip hertil, er, at du ALDRIG må slette dine kampagner i din annonceadministrator! Når du sletter dine kampagner, så sletter du historikken, og det giver dårligere priser i auktionen.
User Value:
Det her er den, hvor du virkelig selv kan have en indflydelse. User value refererer til den værdi, som du skaber overfor din målgruppe. Det kan eksempelvis være, om du rammer din målgruppe med de rigtige budskaber på de rigtige tidspunkter, som definerer, om du skaber værdi for brugeren. Facebooks mål i sidste ende er, at du som annoncør viser noget relevant og værdifuldt overfor din målgruppe, som de reagerer på. Facebook måler det i form af interaktion, hændelser og andre datapunkter, der er baggrund for den værdi, som du skaber for dine potentielle kunder.
Så husk altid at tænke din målgruppe ind i dine annoncer og generelt hele strukturen. Hvis du rammer de rigtige personer med de forkerte annoncer, så får du en lav kvalitetsscore. Hvis du rammer de forkerte personer med de rigtige annoncer, så får du også en lav kvalitetsscore. Det du skal, er at ramme de rigtige personer med de rigtige annoncer, så får du en høj kvalitetsscore, og dermed en bedre pris i auktionen. Læs mere om, hvordan du skriver gode annoncetekster her.
I mit nye online kursus viser jeg dig helt specifikt hvordan det er, at du vinder auktionen, og jeg viser dig, hvordan jeg opbygger mine kampagner, der sikrer, at du får de bedste priser i auktionen.
Hvis du har spørgsmål hertil, så send mig endelig en e-mail på kontakt@emilnissen.dk