Hvad er en Facebook Pixel?

Men hvad er en Facebook Pixel? Og endnu vigtigere, hvordan bruger du den? . Måden hvorpå Facebook Pixel fungerer, er, at du installerer et stykke kode på din hjemmeside, som opfanger alt aktivitet, og sender den tilbage til Facebook.

Den kode, som der bliver indsat på dit website, giver Facebook muligheden for at indsamle data omkring dem, som har besøgt dit website. Den kan se hvem det er, hvad de har foretaget sig og generelt hvilken adfærd de besøgende har på websitet.

Facebook Pixel er og bliver noget af det allervigtigste på Facebook. Uden en Facebook Pixel vil du aldrig finde ud af, hvordan dine kampagner på Facebook performer. Du kan se kliks og eksponeringer, men du kan ikke se direkte konverteringer, hvis du ikke har installeret din Facebook Pixel.

Men hvilke muligheder åbner Facebook Pixlen op for?

Vi har været lidt inde på hvad selve din Facebook Pixel er, og hvordan den fungerer, men det vigtigste er, hvordan du rent faktisk bruger den. Som skrevet før, så fungerer Facebook Pixel på den måde, at den indsamler alt den aktivitet, der er på din hjemmeside og sender det retur til Facebook.

Netop derfor giver det en masse spændende muligheder for at lave målgrupper baseret på den data, som bliver indsamlet ind fra dit website.

Måske du kender til at blive ramt af præcis de produkter, som du har set på Facebook, men aldrig rigtig har forstået, hvordan dette er muligt. Det er netop dét, som en Facebook-pixel kan gøre. Den sender data ind til Facebook, hvor du inde i maskinen kan oprette målgrupper baseret på en specifik adfærd.

Du kan eksempelvis lave en målgruppe, som hedder: Personer, der har set eller tilføjet et produkt i kurven de seneste 14 dage, hvor du dynamisk kan vise præcis de produkter, som lige præcis disse personer har set.

Et andet eksempel er, at du gerne vil ramme dem, som har besøgt din hjemmeside de sidste 7 dage, fordi du gerne vil sikre dig, at de handler hos dig. Dette er også en mulighed, når du har installeret din Facebook Pixel.

Og ja, jeg kunne blive ved, men pointen er, at du indsamler noget data, som du herefter kan bruge til at danne databaseret målgrupper på Facebook, som skaber resultater for din forretning.

Koden lader Facebook indsamle data om websitets besøgende, herunder hvem de er (på Facebook), og hvilken adfærd de har på websitet (hvad de foretager sig).

Tænk din data som viden

Alt på Facebook handler om data. Desto mere data du har indsamlet, desto nemmere bliver det for Facebook at målrette dine annoncer til de rigtige mennesker.

Men hvordan tænker du så? Det vigtigste at huske på er, at Facebook er drevet af en algoritme, der bliver fodret af data. Jeg plejer altid at sige, at data er lig med viden, og desto mere viden du kan sende ind til Facebook omkring din målgruppe (website-adfærd), desto bedre bliver Facebook til at ramme de specifikke kunder, som du gerne vil have køber på dit website.

Det er faktisk hele Facebooks essens i, at man har mulighed for at annoncere – nemlig at Facebook gerne vil målrette de rigtige annoncer til de rigtige personer på de rigtige tidspunkter. Det skaber værdi (omsætning) for dig som annoncør, og det gør, at du vil bruge flere penge, hvilket gør det til et win-win samarbejde med Facebook.

Men hvordan kommer du i gang med at implementere din Facebook Pixel?

Der er lidt forskellige måder at installere din Facebook Pixel på. Det, som jeg er mest fan af, er at bruge et modul til at gøre det. Her har jeg et par anbefalinger, hvis du bruger WordPress eller Shopify.

Hvis du ikke vil bruge et modul, så kan du enten selv installere det stykke kode, som du får fra Facebook, i din kildekode eller bruge et program som Google Tag Manager, hvor du nemt og hurtigt uden kode kan få implementeret din Facebook Pixel.

Hvordan installerer du din Facebook Pixel, hvis du bruger Shopify?

I Shopify er det nemt at få installeret din Facebook Pixel. Her vil jeg anbefale, at du henter Shopifys egen App, som hedder Facebook Marketing. Her får du vist en step-by-step proces, som viser dig helt konkret, hvordan du får installeret din Facebook-pixel. Efter 5-10 minutter har du installeret din Facebook Pixel.

Hvordan installerer du din Facebook Pixel, hvis du bruger WordPress?

I WordPress vil jeg anbefale, at du installerer det plug-in som hedder “PixelYourSite”. Når du har installeret dette plug-in, skal du ind i din hændelsesadministrator, hvor du kan oprette din Pixel. Når den er oprettet, får du et Pixel-id, som du kan indsætte i PixelYourSite, og så fungerer din Facebook Pixel med alle de rigtige events.

Afrunding:

Jeg håber, at du blev klogere på, hvad en Facebook Pixel er, og hvad det er, som du kan bruge den til, samt hvordan du kommer bedst muligt i gang. Hvis du er mere interesseret i at lære hvordan du sætter det op, så har jeg et specifikt modul i mit online Facebook- og Instagram kursus, hvor jeg viser dig step-by-step hvordan du sætter det op.

Har du spørgsmål til dette blogpost, er du altid velkommen til at sende mig en e-mail på kontakt@emilnissen.dk.

Lær hvordan du får succes som marketingkonsulent

Shopping Basket

Se min gratis demo på 17 minutter, hvor jeg gennemgår hvad, der skal til for, at du får succes som marketingkonsulent med Facebook Ads.

Ved tilmelding accepterer du at modtage e-mails med viden om Facebook-annoncering. Jeg sender kun e-mails, som jeg selv ville ønske at modtage, og du kan altid afmelde igen.