Facebook Power 5 – Det her skal du kende til!

Kategori

Læsetid

Sidst opdateret

Indholdsfortegnelse

Du kan næsten mærke det i navnet! Det har noget med power at gøre, og sammenkoblet med Facebook, så bliver det næsten ikke bedre. Jeg kommer her med 5 konkrete og værdifulde tips til din Facebook markedsføring som helt usædvanligt faktisk kommer fra Facebook selv. De anbefaler selv disse 5 tiltag for at få mest mulig værdi ud af din annoncering på Facebook.


Derfor vil jeg i dette blog-indlæg forklare hvad de 5 tiltag hver især betyder, og forklare hvordan du eksekverer tiltagene i praksis. Så er du klar til at bruge et par minutter på at komme foran alle dine konkurrenter med hands-on tips?

Men hvad handler Power 5 så om, og hvorfor har Facebook lavet dem? Hvis vi kigger helt overordnet på alle 5 anbefalinger, så er hensigten at man skal tage et skridt tilbage og lade Facebooks algoritme gøre en stor del af arbejdet. Det betyder kort sagt: Færre begrænsninger, større målgrupper, bedre og mere content samt meget andet.

Lad os starte!

#1 Auto Advanced Matching

Auto Advanced Matching betyder at du giver Facebook mulighed for at øge matchraten for dine målgrupper. Det går altså ud på at du lader Facebook indsamle mere specifikke data om din målgruppe for at kunne lave endnu bedre annoncer til den.

Det giver dig altså mulighed for at få meget mere ud af dine data, især dine retargeting-data, og en dybere indsigt i hvor meget værdi Facebook skaber for dig.

Hvordan sætter du det i gang?

  • Gå ind på “Hændelsesadministrator”
  • Klik på “Indstillinger”
  • Rul ned indtil du finder “Avanceret matchning”
  • Slå nu “Automatisk avanceret matchning” til

 #2 Account Simplification

Du er nok vant til at dele dine annoncesæt op til både Facebook & Instagram for at finde ud af hvad der virker mest effektivt. Det kan også være at du sælger i flere lande og har kampagner i hvert land.

Facebook foreslår nu at man rent faktisk konsoliderer sine aktiviteter for at give Facebooks algoritme mere data at arbejde med. Jeg arbejder udelukkende ud fra Account Simplification, og jeg oplever rigtig gode resultater med metoden.

Her er der et eksempel fra en kunde, hvor jeg har konsolideret kampagnerne i blot 3 kampagner. Det har resulteret i 10 x gange pengene tilbage igen. I perioden 1. nov – 27. dec er der brugt 15.440,- og ud af det er der kommet 373.191,- hvilket svarer til en ROAS på 24. 

#3 Campaign Budget Optimization

Campaign Budget Optimization, også kaldet CBO i fagsprog, er endnu et led i metoden til at give Facebooks algoritme mere data at arbejde med.

Det går ud på at du indstiller dit budget på kampagneniveau i stedet for på annoncesæt. Normalt når du laver en kampagne, vælger Facebook automatisk at fordele budgettet på annoncesættene.

Ved at indstille budgettet til kampagneniveau lader du Facebook optimere budgettet på tværs af alle dine annoncesæt, og fordeler det ud til de mest effektive og rentable. Facebook finder hurtigt ud af hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.

Hvordan sætter du det i gang?

  • Tryk på “Rediger” kampagne
  • Rul ned indtil du finder “Optimering af kampagnebudget”
  • Den skal nu slås til, hvorefter du vælger et budget der skal fordeles

#4 Automatic Placement

Måske er du vant til at lave annoncesæt fordelt på hvor dine annoncer skal vises henne. Men med Automatic Placements anbefaler Facebook at du, i stedet for at vælge specifikke steder dine annoncer skal vises, blot vælger at slå alle placeringer til.

Det er noget jeg selv har stor erfaring med, og som jeg har fået rigtig gode resultater af at gøre. Facebook skal nok, som også tidligere nævnt, finde ud af hvilket content der passer bedst til placeringerne.

I stedet skal du fokusere på hvad du gerne vil optimere i din kampagne. Det kan være konverteringer, lead ads, trafik mm.

Hvordan sætter du det i gang?

  • Tryk på “Rediger” annoncesæt
  • Rul ned indtil du finder “Placeringer”
  • Her skal du nu vælge “Automatiske placeringer” – Når du laver en kampagne, vælger Facebook det også automatisk

#5 Dynamic Ads

  • Dynamic Ads er den nye splittest, og det er nu endnu nemmere at finde ud af hvad der fungerer. Dynamic Ads betyder at du giver Facebook en masse indhold den selv kan rotere rundt med, for at vise det mest relevante til de personer der er i din målgruppe. De to mest brugte fænomener inden for Dynamic Ads er: Dynamic Product Ads og Dynamic Content.

    Dynamic Product Ads er her hvor du kan lave annoncer baseret på et katalog hvor du lader Facebook afgøre hvilke produkter der passer bedst til dem som er i din målgruppe. Her tages der f.eks. udgangspunkt i hvad de har set på din side og mange andre faktorer.

     

#5 Dynamic Ads

    • Tryk på “Rediger” annonce
    • Rul ned indtil du finder “Annonceopsætning”
    • Her skal du nu slå “Dynamiske formater og annonceindhold” til

    • Dynamic Content er hvor du sætter en masse tekster og billeder op i samme annonce, og hermed lader Facebook afgøre hvilke kombinationer der skal vises til din målgruppe. Her kan du sætte 10 billeder/videoer ind, og 5 variationer af hver overskrift, primærtekst og beskrivelse.

Hvordan sætter du det i gang?

    • Tryk på “Rediger” annoncesæt
    • Rul ned indtil du finder “Dynamisk annonceindhold”
    • Her skal du nu slå “Dynamisk annonceindhold” til.
    • Nu kan du under din annonce indsætte flere videoer, billeder og tekster
    •  

    • Hvis du sidder og har spørgsmål til overstående, er du meget velkommen til at sende en email til kontakt@emilnissen.dk. Husk at jeg også tilbyder at lave en gratis gennemgang af din annoncekonto, og komme med konkrete tips til hvordan du kan øge din indsats endnu mere.

Shopping Basket

Se min gratis demo på 17 minutter, hvor jeg gennemgår hvad, der skal til for, at du får succes som marketingkonsulent med Facebook Ads.

Ved tilmelding accepterer du at modtage e-mails med viden om Facebook-annoncering. Jeg sender kun e-mails, som jeg selv ville ønske at modtage, og du kan altid afmelde igen.