Largest-Contentful-Paint

Det skal du vide om LCP – Largest Contentful Paint

Det skal du vide om LCP – Largest Contentful Paint

Læsetid

Sidst opdateret

Indholdsfortegnelse

Hvad er LCP?

LCP eller Largest Contentful Paint, som det også er kaldt, er på dansk den største udfyldning af indhold, og er kort sagt indlæsningstiden, det tager hjemmesiden at vise de største elementer. Værdien måler brugertilfredsheden, ligesom de to andre core web vitals måleværdier gør. 

LCP er en måling af, hvor lang tid det tager det primære indhold af en side at downloade og blive klar til, at der skal interageres med det. Det der måles, er det største billede eller indholdsstykke inde i brugeres viewport (det som burgeren ser), og kun det som findes i viewporten. Andre elementer på siden tæller ikke med i denne måling. Typisk vil der være tale om billeder, videoer, baggrundsbilleder eller store tekststykker i eksempelvis en paragraf. 

Hvorfor måler Google på LCP?

LPC viser meget præcist, hvor hurtig en hjemmeside kan bruges af en bruger. Herudover er det nemt at optimere imod. Sektionselementer, overskrifter og formelementer kan alle være elementer, der bruges til at udregne LCP, og det kunne faktisk i realiteten være et hvilket som helst HTML-element, der indeholder tekst. Så længe det er det største element. 

Så, hvad er god LCP?

En god LCP giver en god brugeroplevelse, og for at opnå en god LCP-score skal du forsøge at få vist de største elementer, eller det første vindue på hjemmesiden, inden for de første 2,5 sekunder. De største elementer kan eksempelvis være din forsideslider med video eller billede, hvilket betragtes som et stort element. 

Billedet her til venstre viser, hvad der skal til for at have en god eller dårlig LCP

 

Hvorfor er det vigtigt med en god LCP?

En god LPC er meget vigtig, det er den, fordi når dine kunder besøger din hjemmeside, vægter de fleste mennesker meget højt, at det ikke går langsomt, når man trykker videre på din hjemmeside – det kender vi jo alle sammen til, at tålmodigheden ikke altid har god tid. Derudover vægter de fleste også højt, at hele hjemmesiden spiller, og at den ser godt og pæn ud. 

Med god LCP fører du gladere kunder og besøgende ind på hjemmesiden, hvilket højst sandsynligt giver flere køb. Derfor giver det god mening at kigge ind i om ens LCP er god og indenfor de 2,5 sekunder. 

Hvordan forbedrer man sin LCP?

Herunder finder du en række af de punkter, du kan forbedre, hvis du vil sænke din LCP. 

Langsomme serversvar 

Jo længere tid det tager browseren at modtage indhold fra serveren, desto længere tid tager det at opfatte noget som helst på skærmen. Jo hurtigere serversvar desto lavere LCP. 

Gengivelsesblokerende Javascript og CSS 

Før end at en browser kan rendere noget indhold, skal HTML-markup parses ind i et DOM-træ, parseren pauser, hvis den møder eksterne stylesheets (CSS) eller synkroniserede JavaScript tags. 

Både CSS og scripts er gengivelsesblokerende, og de forsinker FCP og dermed også LCP. For at forbedre disse elementer kan man udsætte ikke kritisk CSS og benytte sig af inline kritisk CSS (Kritisk CSS, der bruges til at loade above the fold indhold, kan inkluderes i head), samt minificere CSS (Fjerne alle overflødige karakterer så som: mellemrum, kommentarer mv. disse er alle overflødige for en browser, men fylder). Generelt set handler det dog om at få minimeret mængden af blokerende CSS, nu mindre, nu hurtigere load. 

Langsomme ressourcer 

Udover CSS og Javascripts blokeringstid er der også andre mange andre former for ressourcer, der kan påvirke LCP eksempelvis elementer, der indeholder tekststrenge eller andre inline tekstelementer. 

Alle disse elementer påvirker LCP, hvis de renderes above-the-fold. Derfor bør du arbejde på at optimere og komprimere billeder, komprimere tekstfiler, prøve på at preloade vigtige ressourcer og levere forskellige aktiver baseret på netværksforbindelse (Adaptive serving). 

Herudover kan brugen af service workers forbedre LCP voldsomt. 

Hvordan finder jeg frem til min LCP?

Selve resultaterne leverer Google til dig både i deres Search Console, hvor de løbende måler på denne værdi sammen med de to andre Core Web Vitals, men du kan også få gradueringen igennem Google PageSpeed Insights. 

For at finde oversigten i Search Console skal du blot logge ind på din konto, vælge dit websted og herefter navigere til ”Vigtige netstatistikker” under ”Forbedringer”. 
Du får nu en oversigt over henholdsvis dårlige webadresser, gode webadresser og webadresser, der skal forbedres. 

Tak fordi du læste med, jeg håber, du blev klogere på emnet, og at du fik lyst til at kigge ind i LCP på din egen hjemmeside. God arbejdslyst 🙂 

Er du ikke færdig med at blive klogere? Se flere spændende indlæg her

marketing-color-colors-wheel

Hvad er User Generated Content (UGC)?

Hvad er User Generated Content (UGC)?

Læsetid

Sidst opdateret

Indholdsfortegnelse

Hvad er User Generated Content (UGC)?

En produktanmeldelse på alt fra en blogpost til et delt billede på et socialt medie, der er mange måder for dine kunder at dele, hvor glade de er for et produkt af dit brand, og netop dette bliver kaldt User generated content, også forkortet til UGC. 

Og lige præcis dette er, når dine kunder deler dine produkter eller reklamerer for din service, især på de sociale medier, men også på hjemmesider eller som blogposts. Der behøver dog ikke stå ”reklame” på et oplag for, at det er klassificeret som UGC, det kan bare være et lille opslag eller sågar også en story – dette kaldes UGC så snart, dit brand bliver nævnt i form af et lille hashtag eller et ad (f.eks. @Instagram). 

Dette er en god marketingstrategi, da det der nemt og billigt for dig. Glade og tilfredse kunder, der deler sin oplevelse med din service eller produkt på diverse sociale medier ganske gratis, skaber tillid til din virksomhed, da de deler af ren lyst, fordi de vil dele deres gode oplevelse med dit brand med deres følgere eller venner. 

Så hvad kan UGC hjælpe dig med at opnå?

Det kan hjælpe dig med at…

  1. Dine kunder hjælper dig med at markedsføre din virksomhed, hvilket skaber en følelse af ægtehed.
  2. Skabe troværdighed hos dine nuværende og/eller nye kunder.
  3. Give dine potentielle kunder nyttig information baseret på andres erfaring

Eksempler på medier hvor UGC er meget aktuelt

UGC på de sociale medier (Instagram) 

De sociale medier er hjem for mange UGC-opslag, men især platformen Instagram er et godt potentielt medie for UGC, og det er det, fordi der alene på denne platform bliver delt omkring 95 millioner opslag bestående blandt andet af billeder, men også videoer, lige så snart det bliver delt med dit hashtag eller et ad (f.eks. @Instagram) – så er det klassificeret som UGC. 

UGC-anmeldelser på trustpilot 

Trustpilot.dk er en ofte brugt hjemmeside af mange danskere, der kan de finde anmeldelser på netop de hjemmesider og brands, de ikke kender til i forvejen. Her kan de se, hvad resten af befolkningen siger om netop din service eller dine produkter. En anmeldelse herpå er også klassificeret UGC, da dine kunder ved at skrive en god anmeldelse får dine potentielle kunder til at være mere villige til at købe en af dine produkter eller din service. 

Vidste du at: 

Trustpilot er ét af de mest besøgte websites i Danmark med en Alexa-rang på 10, april 2021. 

Denne tekst siger tydeligt, at trustpilot er en hjemmeside besøgt af danskerne, det vil sige, at læserne lytter til, hvad der bliver skrevet og tager netop det, de har læst til eftertragtning i deres egne købsmønstre. 

UGC på YouTube 

Nu er vi efterhånden vant til, at man kan finde alt og lægge alle sine tanker op på internettet, og udover sociale medier som Instagram og Facebook, er der endnu et socialt medie, hvor UGC bliver brugt flittigt, nemlig YouTube. 

YouTube er efterhånden blevet til en streamingstjeneste lidt ala Netflix og Viaplay, alle der vil, kan filme sine egne videoer og uploade dem til mediet, og der er mange, der har fundet en levevej igennem dette og fået mange fans og følgere, der kigger med hjemme på computeren. Det er en god ting for brands, når det kommer til UGC. Da disse såkaldte ”Youtubere” kan snakke om lige, hvad der falder dem ind, så falder snakken tit på alt fra store til små brands. Dette kaldes User generated content. 

Hvordan kommer du i gang med UGC? Hvad kan du gøre herfra?

Det er egentlig meget simpelt, Skab loyale kunder og relationer til dem. 

Det kan man ved at gøre dette; 

  • Når man sender en pakke, kan man lægge en flyer med, hvor der står, at for at være med i en konkurrence skal der deles et opslag på Instagram om netop sit brand. 
  • Det samme kan man gøre, hvis man har en fysisk butik, altså hvis man deler et opslag, så er man en del af en kundeklub eller med i en konkurrence. 

Jeg håber, du fik noget ud af denne lille tekst, nu er det bare at lægge hovedet i blød og lege med noget User generated content. God fornøjelse. 

Er du ikke færdig med at blive klogere? Se flere spændende indlæg her

Mand sidder i stol og laver google ads

Hvorfor skal du undgå duplicate content på din webshop?

Hvorfor skal du undgå duplicate content på din webshop?

Læsetid

Sidst opdateret

Indholdsfortegnelse

Du har en inspirerende webshop med rigtig gode produkter. Du vil gerne have, at din webshop ligger så højt i Googles organiske søgeresultater som muligt. Hvis de to foregående sætninger passer på dig, kan du sandsynligvis på ganske kort tid få rigtig meget ud af at eliminere duplicate content på din webshop. 

Kort sagt, så har duplicate content nemlig en negativ indvirkning på din SEO. Meget af dit andet arbejde, for at ligge højt i søgemaskinerne, vil være forgæves, hvis du har duplicate content på din webshop. Derfor er det vigtigt, at du gør en indsats for at undgå det på din webshop. 

Blogindlægget her præsenterer dig for:

  1. Hvad er duplicate content, og hvorfor er det et problem?
  2. Hvordan undgår jeg duplicate content?
  3. Undgå internt og eksternt duplicate content.

Hvad er duplicate content, og hvorfor er det et problem?

Først og fremmest er det vigtigt, at du forstår, hvad duplicate content er, så du nemmere og effektivere kan identificere det. Op til 30 % af alt content på internettet er duplicate content. Derfor er der også stor sandsynlighed for, at du har det på din webshop. 

Definition: Duplicate content betyder dobbelt eller duplikeret indhold. Det drejer sig altså om indhold, der forekommer flere steder. 

Duplicate content kan ligge dobbelt: 

  1. Internt på din hjemmeside/dit domæne 
  2. Eksternt i kombination med andre hjemmesider/domæner 
  3. På grund af tekniske problemer. 

Du har duplicate content internt på din webshop, når flere af dine URL’er indeholder ens eller meget ensartet indhold. Hvis du selv skriver teksterne til din webshop, så er der en reel risiko for, at du helt ubevidst kommer til at skabe duplicate content ved at genbruge hele eller dele af dine tekster. Du har sandsynligvis en særlig skrivestil eller måde at omtale dine produkter eller ydelser på. Det gør, at dine tekster kan komme til at være identiske nogle steder. 

Du har duplicate content eksternt, når du har indhold på din webshop, som er identisk eller næsten identisk med indhold på et andet domæne – altså fx en anden webshop. Det kan fx være en produkttekst, hvor du har valgt at indsætte producentens eller leverandørens egen beskrivelse. Det kan nemlig sagtens være, at nogle af dine konkurrenter også bruger den samme tekstbid. 

Derudover kan duplicate content opstå pga. tekniske problemer. Dem ser vi nærmere på under ’Undgå tekniske årsager til duplicate content’. 

Duplicate content er en stor hovedpine for mange webshopejere, da det påvirker deres Google Rank – altså placering i Googles organiske søgeresultater – i negativ retning. 

Men hvorfor? 

Jo, søgemaskinernes mål er at give de besøgende så god en oplevelse som mulig med udgangspunkt i deres søgeord. Hvis flere domæner eller URL’er indeholder identiske tekster, så bliver søgemaskinen ganske enkelt forvirret. Den ved simpelthen ikke, hvilken af siderne den skal sende sin besøgende til for at sikre dem den gode oplevelse. 

Derudover fordeler Google din ranking på de redundante sider, som derfor ikke kan få lov at ligge lige så højt, som hvis det så at sige var én unik side, der fik tildelt hele rankingen. Når du selv søger på Google, søger du med garanti også efter unikt indhold, som kan gøre dig klogere på det, du søgte efter. Du søger ikke efter en billig kopitekst, vel? 

Hvordan undgår jeg duplicate content?

Nu ved du altså, hvad duplicate content er, og at duplicate content på din webshop kan opstå både bevidst og ubevidst. Det kan være andres skyld, din egen skyld eller skyldes tekniske problemer. 

Der er gode grunde til at sætte dig ind i, hvordan du undgår duplicate content. Især hvis du mener, at du har lavet den fine SEO-analyse, iværksat initiativer og prøvet stort set alt for at forbedre din SEO og Google Rank, men uden at det har givet pote ift. din placering på Google. 

Så kan det nemlig være, at du har et problem med duplicate content på dit website. Der findes heldigvis meget effektive metoder til at fjerne duplicate content. Det gælder både manuelt kopieret indhold og dobbelt indhold som følge af tekniske udfordringer. Vær opmærksom på, at du ikke blot kan afveksle grafik eller billeder for at skabe unikt indhold. 

Undgå internt og eksternt duplicate content 

Du har måske allerede regnet ud, hvad kuren mod duplicate content på din webshop pga. kopieret tekstindhold er. Hvis ikke, skal jeg fortælle dig det her … 

Sørg for altid at skrive unikke tekster til din webshop. 

Som nævnt har du garanteret nogle faste buzzwords, vendinger og måder at beskrive ydelserne, dine services eller produkterne på din webshop. Dem bruger du igen og igen … uden at tænke over, at det risikerer at skabe duplikeret indhold. Uanset om du gør det bevidst eller ubevidst, er det en meget almindelig kilde til duplicate content. 

Det er nemlig hurtigt og nemt at genbruge tekster. Derfor er der desværre også mange, der gør det, hvilket kun er med til at forværre problemet. 

Så skriv altid dine tekster fra bunden – hver gang. Gør dem unikke. Gør dem til dine egne. Øv dig i at indtænke dine produkter i nye kontekster. Det er den absolut nemmeste måde at få bugt med den slags duplicate content på. Læg en god portion af din SEO-indsats i at skrive søgemaskineoptimerede tekster. 

Når det kommer til duplicate content af denne slags, som du allerede har, kan du vælge at omskrive dine tekster. Du kan også vælge at gennemgå dine undersider og fortælle Google, hvilke sider du ikke ønsker skal indekseres ved at indikere dem som ’no-index’. Gør dog kun det, hvis det virkelig er meningen, at Google skal se bort fra den. 

Undgå tekniske årsager til duplicate content

Der kan, som sagt, også være tekniske grunde til, at din webshop indeholder massive mængder duplicate content. Her skal vi se på de mest almindelige samt de relativt enkle løsninger, der findes til at fjerne det igen. 

  • Www eller ej: Størstedelen af hjemmesider kommer frem, både hvis du skriver dem med og uden www først i browserens adresselinje. Hvis du ikke tager dine forholdsregler for det, vil det skabe store mængder duplicate content af hele din hjemmeside, da den i så fald kan findes på flere såkaldte lokationer. 

Løsning: Lav fx en 301-redirect. Hvis folk skriver ditdomæne.dk (altså uden www foran), redirectes de tilwww.ditdomæne.dk (med præfikset www). 

  • Http og https: Hvis din hjemmeside kan vises, når man skriver http foran, skal du løse det, så den kun kan vises med https først. På den måde undgår du, at alt indhold potentielt ligger to gange. 

Løsning: Lav også her en 301-redirect, så folk altid kun kommer til URL’er på din webshop med https. 

  • Sortering/filtrering af produkter: Næsten alle webshops giver kunder mulighed for at sortere deres produkter ift. navn, pris, farve, størrelse og meget andet. Disse filtre skaber ofte duplicate content, som i høj grad forvirrer søgemaskinerne, da der opstår forskellige URL’er, som henviser til samme produkter. Fx får en handlende online vist mange af de samme produkter i de her tilfælde: 
  • dk/jakker/str?36-40 
  • dk/jakker/str?42-46 
  • dk/jakker/. 

Løsning: Brug et såkaldt canonical tag, som fortæller Google, hvilken af siderne der er originalsiden, og hvilke den skal se bort fra. Søgemaskinen vil se bort fra dem med canonical tag. 

  • Kategorier: Mange webshops har kategoriseret eller tagget produkter, som tilhører en bestemt kategori. Det kan skabe duplicate content, hvis et produkt tilhører flere kategorier eller tags. Forestil dig en hækplante, som er stedsegrøn (grøn hele året). Indhold vedrørende den plante kan ske at blive vist både under kategorien hækplanter og kategorien stedsegrønne planter. 

Løsning: Her bruger du også et canonical tag på de sider, der ikke skal indekseres, og viser dermed søgemaskinen, hvor du primært ønsker folk sendt hen, når de søger på fx ’hækplanter.

Er du ikke færdig med at blive klogere? Se flere spændende indlæg her

Hænder der taster på en computer for at lave hjemmesidedesign

Skal du lave din hjemmeside i WordPress?

Planlægger du at lave en hjemmeside til enten personligt- eller virksomhedsbrug? Hvis ja, så er dette blogindlæg for dig.

Det virker måske som en overvældende opgave at opbygge en hjemmeside fra bunden. Du tror måske at du er nødt til at lære at programmere, og at processen vil blive meget tidskrævende.

I dag har adskillige platforme til opbygning af hjemmesider gjort processen betydeligt lettere. Det er ikke nødvendigt for dig at være god til at kode for at lave en indbydende og personlig hjemmeside. Afhængigt af hvad du foretrækker at anvende, kan du f.eks. vælge mellem WordPress, Wix, Shopify, Blogger, Drupal, Squarespace og mange andre. Blandt alle de forskellige platforme der findes vil jeg her forklare mere om WordPress.

Hvad er WordPress?

WordPress er et gratis og open-source content management system (CMS) skrevet i sproget PHP.

Som nævnt er det en gratis, open-source platform. Det betyder at du kun behøver at bruge penge på et domænenavn og hosting – her anbefaler jeg One.com som jeg er partner hos. Lige så snart du har disse to, kan du sætte din hjemmeside op i WordPress. 

Den største grund til at jeg anbefaler WordPress er at det er let at bruge. Du behøver ikke have ekspertviden om programmeringssprog som HTML, CSS, osv. Forskellige plugins gør det lettere at bruge. Der er et plugin til at udføre stort set alle slags opgaver.

Hvorfor bør du bruge WordPress?

Her præsenteres nogle punkter der forklarer hvorfor WordPress er godt at bruge:

1. Det er gratis

Den første og primære grund til at bruge WordPress er at det er gratis. Modsat andre platforme som Shopify har WordPress ikke nogen prisplan. Når du laver en hjemmeside med denne platform, er du kun nødt til at investere lidt penge i at købe et domænenavn og web hosting. Et domænenavn er din hjemmesides adresse på internettet, og hosting er der hvor alle din hjemmesides filer bliver lagret.

2. Det er let at personalisere med temaer og plugins

Det vil være let at gøre din WordPress-hjemmeside personlig. Du har ikke behov for at kunne programmere for at gøre dette. Du behøver heller ikke være designer. Ved at benytte en masse forskellige gratis- eller betalingsplugins, kan du personalisere din hjemmeside præcis som du vil have den. Afhængigt af om du vil bygge en virksomhedshjemmeside, en personlig hjemmeside eller en hjemmeside til e-handel, vil du finde forskellige temaer du kan bruge. 

3. Let at administrere

Det er super let at administrere en WordPress-hjemmeside. Uanset om du har brug for at opdatere plugins, opdatere WordPress til en nyere version, eller lave en backup af din hjemmeside, så er alting virkelig simpelt og let at bruge. WordPress fortæller dig f.eks. når der er en ny version. Du kan så opdatere det med et enkelt klik. Og når vi nu snakker om backup, så er der et backup-plugin der kan lave automatiske backups af din hjemmeside.

4. Det kan håndtere forskellige medietyper

Mange folk tror at WordPress kun er for bloggere, men det er på ingen måde rigtigt. Udover tekst kan WordPress håndtere mange andre medietyper også. Det har en indbygget medieimportør der kan håndtere billeder, videoer og videofiler. På denne måde kan du uploade forskellige typer indhold til din hjemmeside uden problemer. 

Ulemper ved WordPress

For at få det korrekte indtryk af WordPress, er det selvfølgelig også vigtigt at kigge på ulemper. Her er ulemperne ved at bruge WordPress:

1. Kræver mange plugins for yderligere features

Som vi har set, er der plugins for enhver opgave og funktion. Afhængigt af hvilke features du ønsker, vil du muligvis være nødt til at installere en masse plugins. At installere, håndtere og opdatere så mange plugins kan være en smule besværligt.

2. Langsom sidehastighed

En af de vigtigste faktorer når man sammenligner hjemmesideplatforme er sidehastighed. Denne platform har stadig en langsom performance på grund af de mange plugins og kodebaser. I takt med at du installerer en masse plugins på din WordPress-hjemmeside, vil tiden det tager for din side at loade blive længere.

3. Sårbarhed

Fordi det er en gratis open-source platform, er den attraktiv for potentielle hackere. En WordPress-hjemmeside kan blive hacket på flere forskellige måder. Det kan ske på grund af usikker hosting, dårlige adgangskoder, forkerte filtilladelser, at WordPress ikke bliver opdateret, at temaer/plugins ikke opdateres, brug af ulovlige temaer/plugins osv.

Afsluttende bemærkning

WordPress er et meget populært CMS-system. Hvis du ønsker at lave en hjemmeside eller en blog, kan dette være den bedste platform. Er du interesseret i at høre mere omkring hvordan jeg arbejder med WordPress? Send mig en e-mail på kontakt@emilnissen.dk.